Kobbelhusene

Søg

Gå til indhold

November

Bestyrelsen > Mødereferater > 2009

Referat bestyrelsesmøde d. 4/11 2009


Deltagere: Per, Asger, Carsten, Majken, Peder og Mette

1. Referat fra sidste møde:
Godkendt.
Med tilføjelse: Vedr. budgetmøde med Vinding gruppen er de 122.000 kr. korrigeret til 178.000 kr.

2. Nyt fra Tonny:
Området er ved at være fyldt med hundelorte. Tonny og bestyrelsen opfordrer kraftig til at der tages hånd om dette omgående, altså at ejeren fjerner hundens efterladenskaber med det samme.

Vedr. skralderum, er det igen galt. Skraldespandene overfyldes, hvilket kan resultere i at det skrald, der er over kanten på spanden, ikke vil blive fjernet af renovationsmændene.
Bestyrelsen opfordrer igen kraftigt til at det KUN er reelt køkkenaffald der smides i affaldsspandene og ALT øvrigt affald smides i de rigtige rum i containeren.

Vedr. vandskade i nr. 55-75, så startes der med nye målinger mandag d. 9/11 og der forventes opstart på udbedringen onsdag d. 11/11.

I forbindelsen med udskiftning af tagene, er der oplevet at der kan komme vand ind ved regnvejr. Kontakt Tonny hvis det mod forventning skulle ske igen.

3. Henvendelser fra Vinding Gruppen:
Bestyrelsen har modtaget kopi af den skrivelse beboerne med vandskade i nr. 55-75. Skrivelsen er taget til efterretning.

Indflytning: Nr. 59 d. 1/11-09. Jeanette Dyreborg Nielsen.
Bestyrelsen siger velkommen.

4. Evaluering halloween:
Endnu engang en uhyggelig aften. Vi var ca. 35 børn og voksne hvor rigtig mange var uhyggeligt klædt ud.
Menuen bestod af blå spaghetti og orangerød kødsauce med "døde fingre" hertil orange og blå nybagte boller, alt sammen lavet af Majbritt i nr. 41. Bestyrelsen siger en uhyggelig stor tak til hende for godt engagement.
Samtidig også tak til alle der var med til at gøre aftenen (u)hyggelig.

Malene (RK 41) vandt børnenes udklædningskonkurrence og Jeanette (RK 59) blev vinder af de voksnes konkurrence.

5. Økonomi:
Kasseren ser glad ud og smiler stort.
Bestyrelsen og især Peder siger stort tak til Carsten og Per for det flotte resultat i forbindelse med tjek af næste års budget. Det resulterede i en besparelse på 178.000 kr.

6: Næste møde:
D. 11/12 2009

7. Evt:
Søndag d. 20/12 kl. 14.30 i fælleshuset, vil bestyrelsen gerne ønske Kobbelhusenes beboere en glædelig jul med en kop gløgg og æbleskiver.
Det anbefales at lade bilen stå hjemme ;o)

Mødet slut 19.45
Referent: Mette


Kobbelhusene: Et sted, hvor der er plads til alle…



Retur til indhold | Retur til hovedmenu